Signup for Gammel Rye Kajakklub Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

 

Roregler for de 3 licenstyper:

Al roning i klubbens kajakker eller roning, som tager udgangspunkt fra klubbens bådehus er underlagt klubbens roregler. Dette gælder også, selvom der ros i egen kajak.  

Roning i klubbens kajakker sker på eget ansvar, og det er op til hver enkelt roer at sikre sig, at udstyr, beklædning og erfaring matcher rute, farvand, vejr og årstid (vandtemperatur).

Klubben opfordrer til, at medlemmer, som ror i egen kajak med andet udgangspunkt end bådehuset, altid overholder klubbens roregler. 

Roere SKAL ALTID være iført svømmevest i kajakken!

 

C-licens (EPP 1-niveau):

  • Giver mulighed for kystnær roning i klubbens kajakker i ferskvand (max. 50 meter fra land) sammen med minimum én anden roer (med minimum C-licens) fra 1. maj til 31. oktober.

  • C-licens-roere kan desuden deltage i klubture på saltvand, hvor der deltager en af klubbens instruktører eller instruktørmedhjælpere.

  • C-licens-roere må ikke medtage gæster.

  • Medlemmer under 18 år skal aflevere tilladelse fra forældre.

 

B-licens (EPP 2-niveau):

Som C-licens og derudover:

  • Giver mulighed for roning i klubbens kajakker i ferskvand hele året samt i saltvand i perioden 1. maj til 31. oktober (sommerroning), dog maks. op til 7 m/s vind.

  • Ved roning i perioden 1. november til 30. april (vinterroning) er det tilladt at ro max. 50 meter fra land.

  • Giver mulighed for at medtage én gæst i perioden 1. maj til 31. oktober i ferskvand (sommerroning).

  • Medlemmer under 18 år skal aflevere tilladelse fra forældre.

 

A-licens (min. EPP 3-niveau):

Som B-licens og derudover:

  • Giver mulighed for roning i klubbens kajakker overalt i danske farvande.

  • Medlemmer under 18 år skal aflevere tilladelse fra forældre.