Signup for Gammel Rye Kajakklub Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

 

Om klubben.

Gammel Rye Kajakklub blev stiftet i 1998 efter initiativ af lokale kajakroere og vi har siden da haft hjemme ved et sving på Gudenåen på Odderholm lidt syd for selve Gammel Rye by.

Grundstenen til vores dejlige bådehus blev lagt i 2003 og året efter fandt indvielsen sted. I bådehuset opbevares vores kajakker, pagajer, veste og andet udstyr, ligesom vi har mulighed for at klæde om, samt sidde og nyde en kop medbragt kaffe og en madpakke. Det er ikke luksus, men det fungerer!

Klubben har et bredt udvalg af både turkajakker og havkajakker, og klubbens medlemmer er en bred skare af unge og gamle, motionister og lidt mere seriøse, men fælles for os alle er, at vi nyder vores skønne natur i lokalområdet og engang imellem drister nogle af os sågar ud på havet omkring Danmark.

   

Af faste aktiviteter skal følgende fremhæves:

  • Sæsonstart i slutningen af april/starten af maj, hvorunder vi ”muger ud” i bådehuset og klargør kajakkerne til sæsonen,
  • Optag af nye medlemmer i foråret via eget kursus (EPP-1 niveau),
  • Videreuddannelse af medlemmer (EPP-2 niveau) i efteråret,
  • Klubtur til Tuborg Havn og efterfølgende klubfest, første weekend i september,
  • Sæsonafslutning i november,
  • Nytårstur fra Tørring til Gammel Rye 29/12
  • Mandagsroning i maj, juni, august og september.

    Følg også med på vores Facebookside - der kan du f.eks. aftale at ro sammen med andre.